Meningerne er mange og delte. Så lad os få fakta på bordet.
Hvor mange færdiggør en ungdomsuddannelse?
Mangel på uddannet arbejdskraft
Elever, der færdiggjorde en ungdomsuddannelse i 2008
Mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark i fremtiden
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport ”Danmark i en krisetid – Velstand kræver uddannelse”
Hvad skal gymnasieuddannelserne kunne?
Gymnasieuddannelserne er for dem, der vil og kan.
Uddannelserne skal være almendannende og forberede
eleverne til at tage en videregående uddannelse.
Internationale forskere er begejstrede for nordiske skoler, fordi
eleverne uddannes til at tage aktivt del i et demokrati med både
individuel frihed og socialt sammenhold.
Og så lærer eleverne at forholde sig kritisk til det, de hører og ser.
Vidende, kreative og kritiske borgere udvikler samfundet.
Hvad er dannelse og studieforberedelse?
Dannelse
Almen dannelse har altid spillet en central rolle i
gymnasieuddannelserne. Eleverne skal kunne tage
aktivt del i et demokrati med både individuel frihed
og socialt sammenhold. Gymnasiets opgave er at lære
eleverne at tænke kreativt og at forholde sig kritisk til
omverdenen og de problemstillinger, de præsenteres for.
Studieforberedelse
Gymnasieuddannelserne skal udvikle de unge fagligt,
personligt og socialt. Eleverne bliver fagligt dygtige, de
lærer at arbejde sammen med andre og at tage ansvar
for og påvirke de sammenhænge, de indgår i.
Sådan er gymnasieuddannelserne bygget op
Lige meget hvilken uddannelse eller profession man vælger
efter gymnasiet, bliver kravene til viden stadig større.
Gymnasiet er i dag delt i fire linjer, med hver deres fokus. Der er fag, der
er fælles for linjerne, og fag, som er særegne for den enkelte uddannelse.
Det er værd at huske, når man diskuterer,
hvem der skal have adgang til gymnasiet.
De fire spor
HF
HF betyder Højere forberedelseseksamen. HF er en 2-årig uddannelse efter 10. klasse,
som giver adgang til videregående uddannelser. HF findes også som enkeltfag. Her kan
man vælge at dygtiggøre sig i et fag eller to ofte sideløbende med et job.
Efter HF: Mange læser til lærer, pædagog eller sygeplejerske
HHX
Højere handelseksamen. HHX er en 3-årig uddannelse med fokus
på økonomi og erhverv. Uddannelsen er internationalt orienteret.
Efter HHX: Mange læser til datamatiker, revisor, multimediedesigner eller læser HA.
HTX
Højere teknisk eksamen. HTX er en 3-årig uddannelse med fokus på teknik, teknologi og naturvidenskab. En del af undervisningen foregår i laboratorier og værksteder, hvor man afprøver teori i praksis.
Efter HTX: Mange læser til ingeniør, læge eller tager en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.
STX
Studentereksamen. STX er en 3-årig uddannelse med fokus
på humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Efter STX: Mange læser fx jura, statskundskab, psykologi, fransk, til jordemor eller til ingeniør.
Hvordan er undervisningen?
Der er sket meget med undervisningsformerne
i gymnasiet, siden farfar var ung.
Arbejdsgivere forventer, at medarbejderne har holdninger
og ideer og deltager aktivt på alle niveauer. Dyder som
nytænkning og selvstændige initiativer er i høj kurs.
Dette præger også undervisningen i gymnasiet,
som udfordrer eleverne til at tænke selv.
Eksempler på undervisningsformer
IT
IT er en udfordring og en mulighed i undervisningen.
I undervisningen erstatter IT andre teknologier, fx når
lektier, opgaver og karakterer gives digitalt.
IT giver også helt nye muligheder. Hjemmeopgaven
kan være at fortælle på tysk om murens fald i et podcast
eller at se en animation af fotosyntesen. Gruppearbejdet
foregår i et fælles dokument, og de hurtige "hvad har vi
for til i morgen" stilles på de sociale medier.
Gymnasieelever skal kunne opsøge viden, vurdere den kritisk
og bruge den relevant, og det foregår i høj grad digitalt.
Gymnasiet arbejder med autentiske problemstillinger
Kloge hoveder skal vide meget – bl.a. hvad deres viden kan
bruges til. Og så giver det motivation at kunne se perspektiver
og anvendelsesmuligheder i det, man lærer.
Derfor åbner gymnasierne sig mod verden – og inviterer verden
indenfor. Fra forskerbesøg på skolen til opgaveløsning for lokale
organisationer og virksomheder. Fra forsøg med solceller i fysik
til udvekslingsbesøg i spansk.
En-til-en, vejledning og feedback
Vi lærer ikke ens. Derfor giver lærere feedback og
vejledning med udgangspunkt i de enkelte elever
for at støtte læringsprocessen.
Det handler ikke bare om, hvor godt eleven har præsteret.
Lærerne giver feedback, så eleverne ved, hvad de skal
kunne, og hvordan de kan arbejde videre for at nå derhen.
Feedback gives i forbindelse med opgaver og afleveringer,
men også i den daglige undervisning.
Elevaktiverende undervisning
Den, der arbejder, lærer. Og gymnasiet er ramme for, at
du som elev arbejder og lærer på mange forskellige måder.
Læring er en aktiv proces. Uanset om det handler om at
deltage i klassediskussionen, få styr på akkorderne til
klassens optræden på morgensamlingen eller udfylde
sin rolle i gruppearbejdet.
I gymnasiet står vi på tæer for at gøre undervisningen
aktiverende. Sådan at du kan blive klogere.
Undervisningsdifferentiering
Gymnasieelever er som folk er flest – nemlig forskellige.
Nogle lærer hurtigt, andre skal bruge mere tid. Nogle
brænder for at diskutere, andre elsker fordybelsen i
et selvstændigt projektarbejde.
Alle arbejder mod de samme faglige mål, men det er ikke
sikkert, at alle skal nå derhen ad den samme vej. Og alle
når ikke lige langt. I gymnasiet tilpasser vi undervisningen
for, at alle bliver så dygtige, som de kan.
Hvad er en gymnasieuddannelse værd for samfundet?
Et højt uddannelsesniveau er en vigtig kilde til produktivitet
og velstand. Både fordi vi bliver dygtige til vores job, og fordi
vi bliver bedre til at fungere og agere i samfundet. Det er
vigtigt, for at Danmark kan begå sig i en globaliseret verden.
God uddannelse giver typisk adgang til et godt job
med god løn, der giver skattekroner i statskassen.
Gymnasiet bryder social arv
Hvordan klarer en student sig?
Hvordan klarer en student sig?
Med en studenterhue i bagagen klarer de unge sig bedre, end
hvis de ikke havde haft en studentereksamen. Selv de studenter,
der ikke tager en videregående uddannelse, klarer sig godt.
Studenterne har højere beskæftigelse og livsindkomst end
personer uden en ungdomsuddannelse. Personer med kun
en studentereksamen opnår højere løn end tilsvarende unge
med en erhvervsuddannelse 6 til 10 år efter endt uddannelse.
Det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelserne;
både for den enkelte – i form af højere beskæftigelse
og erhvervsindkomst – og for samfundet.
Kilde: Analyse fra Det Økonomiske Råd 2014
Hvor gode er eleverne egentlig?
Eftersom flere søger gymnasieuddannelserne, er niveauforskellen
mellem eleverne blevet større. Der er nogle, som skal støttes
ekstra for at få det faglige og personlige løft.
GL har anbefalet undervisningsministeren, at der gennemføres
en forskningsbaseret undersøgelse af kvaliteten i de danske
gymnasieuddannelser, og at der i undersøgelsen inddrages
udenlandske uddannelsesforskere.
Men som professor Lars Henriksen, Institut for planlægning,
AAU siger: "De bedste elever har aldrig været bedre."
Så langt kommer eleverne
Erhvervsøkonomi/ Virksomhedsøkonomi – European Business Game
Sidsel, Thomas og Nikolai fra Midtfyns Gymnasium
vandt i foråret 2014 ikke bare Danmarks ældste
iværksætterkonkurrence, European Business Game,
men fik også guld ved den internationale konkurrence
i Umbrien, Italien, med et projekt, hvor et lille
plastikredskab – easy lock – kan gøre det lettere
for udfordrede medborgere at stramme
snørebåndene i skoene.
Kinesisk – Chinese Bridge
Dette efterår studerer Olivia og Ida, som blev
studenter på Rysensteen Gymnasium i sommer,
på Yunnan Normal University i det sydlige Kina.
Muligheden for at studere på et kinesisk universitet
fik de to elever, da de i 2012 vandt en finaleplads i
"Chinese Bridge", som er en international anerkendt
sprog- og kulturkonkurrence.
Biologi – Biologiolympiade
I 2012 deltog Jesper fra Virum Gymnasium i den internationale Biologiolympiade i Singapore og vandt bronze.
Jesper valgte efter gymnasiet at studere biokemi på
Københavns Universitet, og sidste år begyndte han
at læse på Oxford University i England.
Ved optagelsen på Oxford University blev
der lagt vægt på, at Jesper har deltaget i OL.
Matematik – Georg Mohr og IMO
En af de mest populære og anerkendte nationale
konkurrencer er Georg Mohr-konkurrencen, hvor
elevernes matematiske evner bliver afprøvet.
Det er her, man finder deltagerne til det danske
olympiadehold, som deltager i Den Internationale
Matematikolympiade (IMO). I folkeskolen brugte
Mathias meget tid på fodbold, og det lå ikke lige
for, at han i gymnasiet skulle ende med at komme
helt til tops på den matematiske skala. I 2010
vandt Mathias en OL-guldmedalje – og i dag er han
ph.d.-studerende i datalogi ved Københavns Universitet.
Hvad kan gøre gymnasieuddannelserne endnu bedre?
Selvom vi har gode gymnasieuddannelser, kan de blive endnu bedre.
Studieretningsgymnasiet skal styrkes, så det faglige samspil mellem fagene bliver stærkere.
Elevernes læring kan fremmes ved fx at screene eleverne ved indgangen til uddannelserne,
ved mere differentieret og målrettet undervisning, vejledning tæt på den enkelte elev og
mulighed for, at lærerne disponerer den samlede studietid i det enkelte fag bedst muligt.
Hovedbestyrelsens debatoplæg om udvikling
Læs hovedbestyrelsens debatoplæg om udvikling af gymnasieuddannelserne
